Vores bryllup blev holdt på Skjalm Hvide Hotel og vi havde en fantastisk dag.
Arrangementet blev afviklet upåklageligt og det blev som ønsket, en dag, hvor kunne slappe af og give os hen – ikke mindst takket være Skjalm Hvide, som løftede opgaven på bedste vis.
Vi havde forud for brylluppet to møder omkring afviklingen, så der var styr på aftalerne.
På selve dagen forløb alt som det skulle. Maden var velsmagende, favnede bredt og var anrettet pænt. Personalet var imødekommende og gode til at følge toastmasterens instruktioner.
Særlig ros til overtjeneren Kim og ikke mindst den barmhjertige kok, som solgte en af vores gæster en energidrik (hvilket ikke lige var til at opdrive).
Nu håber jeg ikke, at det bliver aktuelt, men hvis jeg skal giftes igen, så bliver det på Skjalm Hvide 😉
Vi holdt vores diamantbryllup på hotellet. Alt var utrolig professionelt arrangeret. Lækker mad og gode vine, supervenlige venlige og opmærksomme tjenere. Alt klappede og vore gæster har efterfølge kun udtrykt begejstring.
Et sted man kan anbefale med 5 stjerner.
Kirsten og Erik
Vi har netop holdt en helt fantastisk konfirmation i Slottets smukke lokaler. Alt – lige fra forberedelsen, til selve arrangementet, maden, festen, personalet, værelserne og morgenmaden dagen derpå var helt i top, og vi er stadigvæk helt høje over, hvor god en oplevelse det hele var. Eneste anke fra konfirmanden var, at hans to fætre fik luksus værelset på 1. Sal af slottet- det ville han gerne selv have haft :o) Men vi opdagede det for sent til at bytte rundt, og det var jo bare en lille ting.
Vi vender helt sikkert tilbage næste gang vi skal holde en større fest :o)
Venlige mennesker, meget rene værelser. Ok restaurant med god dagens ret. Morgenmaden er ret beskeden, men ok.
Havde en perfekt overnatning med en dejlig 3-retters menu . Vi blev behandlet som konger og dronninger. Tjeneren (Amalie) var den bedste værtinde man kan tænke sig. Uden at være påtrængende, var hun hele tiden i nærheden og var klar til at betjene os. Der var mindst to kæmpe selskaber i gang på hotellet, men det mærkede vi på ingen måde, hverken med larm el. i betjeningen af os. 5 stjerner er for lidt, men kunne ikke give flere. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️






